Handelsbetingelser
Handelsbetingelser gældende for Årsregnskabet.dk
Anvendelse
Disse handelsbetingelser (herefter kaldet “Betingelserne”) gælder for produktet, der bliver solgt på www.Årsregnskabet.dk (herefter kaldet “Hjemmesiden”) af Årsregnskabet ApS (herefter kaldet “Virksomheden”), som brugere heraf (herefter kaldet “Brugere”) måtte købe. Betingelserne gælder både for private og erhvervskunder, dog gælder afsnit 7 – Behandling af personoplysninger – alene for erhvervskunder, som vi er databehandler for.
Produktet
Produktet, der bliver solgt fra Hjemmesiden (herefter “Produkt”), er afhængige af Brugerens input og valg, hvorfor eventuelle fejl i Brugerens input eller valg ikke er Virksomhedens ansvar. Brugeren kan dog altid ved henvendelse til Virksomheden, få ændret en fejlindtastning.
Pris og betaling
Alle priser på Hjemmesiden er i danske kroner (DKK) og er eksklusive moms for Produktet. Når Brugeren modtager regnskabet, trækkes betalingen for produktet.
Hjemmesiden modtager betaling fra Dankort og Visa. Virksomheden betaler det gebyr, der opkræves af betalingsindløser (dem der formidler betaling over kreditkort). Brugeren betaler selv eventuelle andre gebyrer, som egen kortudsteder derudover måtte opkræve.
Hvis Brugeren jævnligt benytter sig af Virksomhedens produkt, og derfor har indgået aftale med Virksomheden om at indgå i Virksomhedens faktureringsordning, vil Brugerne blive faktureret pr. hele kalendermåned. Ved forsinket eller manglende betaling forbeholder Virksomheden sig ret til at pålægge renter eller rykkergebyr efter renteloven og i øvrigt forfølge sit krav.
Levering
Når Brugeren har oprettet sig på hjemmesiden, har brugeren 14 dages fortrydelsesret. Herefter påbegyndes regnskabsudarbejdelsen og Brugeren vil herefter modtage et færdigt regnskab indenfor 3-5 hverdage.
Ansvar
Virksomheden er ansvarlig for Produktets indhold, men kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for anvendelsen af Hjemmesidens Produkt. Virksomheden er således ikke ansvarlig for hverken direkte, indirekte eller afledte tab, som Brugeren måtte lide som følge af fejlagtig anvendelse af Produktet.
Behandling af personoplysninger
For behandling af Brugerens personoplysninger er aftalt følgende: Begge parter skal løbende gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der opfylder kravene i Forordning 2016/679 (”Forordningen”) for at sikre beskyttelse af de registreredes rettigheder.
Virksomheden skal have ret til for egen regning og risiko, at anvende underleverandører, der også behandler Brugerens personoplysninger. Virksomheden skal ved påtænkt skift af en underleverandør eller anvendelse af en ny underleverandør skriftligt underretter Brugeren, mindst 30 dage før det påtænkte skifte. Brugeren har ret til at komme med indsigelser mod det påtænkte skifte.
Al behandling af Kundens personoplysninger sker i henhold til Brugerens dokumenterede instruks. Den dokumenterede instruks udgøres dels af parternes aftalegrundlag, og dels af de særskilte instrukser, som Brugeren måtte give Virksomheden.
Hvis Brugeren ikke instruerer Virksomheden om andet, er Virksomheden berettiget og forpligtet til at slette Brugerens personoplysninger senest 3 måneder efter, at forretningsforholdet mellem parterne er endeligt ophørt.
Virksomheden har ret til at anonymisere Brugerens personoplysninger og andre data, og anvende dem til at udvikle og udbyde tjenesteydelser, enten selv eller i samarbejde med andre.
Ændringer
Virksomheden tager forbehold for tryk- og prisfejl.
Virksomheden er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til Hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for Virksomhedens kontrol.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over Produktet købt hos Virksomheden kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning.
Lov og værneting
Enhver tvist der udspringer af Brugerens køb af Produktet eller heraf følgende tvister, herunder disse handelsbetingelsers omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Københavns byret.
Hvis der er nogen spørgsmål, er Brugeren altid velkommen til at kontakte os på support@aarsregnskab.dk